Hvorfor Trille blev til
Den er skabt af en pensioneret apoteker, der ikke ville give op i sin have, og derfor gik igang med at finde en måde at fortsætte på. Trille blev således designet primært til havefolket — en relativ let, stabil og overkommelig trehjulet trillebør. Oplevelsen blev som tænkt, for det blev muligt at blive ved med at være aktiv i haven, længere tid end kroppen ellers ville tillade.
“Opfinderen — en pensioneret apoteker på nu 78 år opdagede og opfandt Trille — nødvendiggjort af en snigende muskellidelse, der umuliggjorde anvendelsen af en alm. trillebør. En ven blev sat til at lave en prototype, og ved held og snilde stod man med en "helt anden trillebøroplevelse". At kalde det en AHA oplevelse er ikke overdrevet. Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut blev en god hjælp i starten, og udvalgte rent faktisk Trille som 1 ud af 4 opfindelser til udstilling på Teknologisk Museum (i 18 mdr.).”
Det, vi ikke påstår
Trille gør ikke jorden lettere, og den kører ikke selv. Har du en lille, flisebelagt gård og bruger børen til at flytte et par sække grus om året, er din nuværende formentlig fin. Forskellen betyder noget, når lasten er tung, turene er mange, og underlaget skifter, samt at de fordele du oplever under brugen vil opstå efterhånden, du lærer den at kende.
Det siger folk, der har prøvet den
Vi påstår ikke, at alle reagerer ens. Men vi oplever gang på gang, at folk i målgruppen, der får Trille i hånden, udbryder, hvor let den er at navigere med. Den føles helt anderledes levende.
“Den er virkelig anderledes god i det daglige havearbejde – om det så er jordkørsel eller fliser. Godt tænkt, som vi siger.”
“Herligt at kunne køre sit nedrevne trædrivhus hen til traileren. Splintrede brædder og glas kan stables ud over længden af karret og trilles væk, fordi det hele tiden ligger vandret.”
“Vi bruger den blandt andet til at køre brænde på sommerhusgrunden. Den er uundværlig for især konen.”
“Jeg har hørt SÅ mange gange, at ’midaldrende’ spontant har sagt: ’Den må jeg foreslå – eller give i gave – til min gamle far!’ — og for mig som opfinderen er den totalt uundværlig her, for både mig og Lotte (77/78 år)...”
